Jeg har brugt det meste af formiddagen på at køre ud for at hente en brugt grill, jeg har købt (mere om dette på et andet tidspunkt måske). Så nu er det bare dejligt at komme hjem og slappe af, med stængerne oppe i sofaen, med banankage i ovnen, til når De gamle (mine forældre) kommer på søndag med mit nye spisebord, som jeg har lavet sammen med min far.
Hvad er så ikke bedre, når man sidder her i sin sofa, end en dejlig hjemmelavet jordbærmilkshake og et par mini rugbrødspizzaer!
Milkshaken er så nem at lave og så lækker, at jeg synes, I skal have opskriften også:
Milkshake til en person:
(Jeg bor for mig selv, så derfor laver jeg opskriften til en person,
er man flere, ganger man selvfølgelig bare op😊).
- 6 jordbær
(jeg brugte friske, men frosne virker garanteret lige så fint)
- ½ tsk vanille sukker
- 1 tsk sukker
- 1,5 dl mælk
Jordbærene vaskes og toppen skæres af. Derefter kommes det hele i blenderen, og der blendes grundigt, så man ikke har en masse store stykker frugtkød, medmindre man selvfølgelig godt kan lide dette. Voila! Et styks drikkeklar jordbærmilkshake.
Kan I have en skøn Storebededag derude alle sammen, om I er til konfirmation eller bare hygger derhjemme ligesom mig!😊
XoXo
Frøken Kreative Ugle
Frøken Kreative Ugle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar